Vores have har hviletid nu. I advent-tiden har jeg bagt mange forskellige småkager – en gave til min mor som ikke kan gør det selv mere.Efter nytår tager jeg fat igen, håber at det ikke bliver for koldt. Haven kan godt bruge en hel del omsorg.

I dag var jeg alene i haven og sat kanter af gamle mursten rings om bedene. Det er en smuk rand og på samme tid kan der køre med en hjul af plæneklipperen langs kanten, så der klippes lige til beden men ikke indeni. Og på den anden side ved man … efter lang tid,…

To andre planter af stuelyng (erica gracilis) plantede vi ved foden af reineclauden. (Den rådne ”stem” er egentlig den gamle pind der holdt træet da der blev plantet. På næste bild ses at den blev fjernet næste dag.)

EGENTLIG var planen at fotografere de utallige bier der vrimler rundt i vedbenden. De er meget lykkelig at hvert år myldre rundt og støve af med nektaren.Desværre er de på intet af fotografierne synlige, selvom der er hundredevis af dem. Men jeg skriver indførelse alligevel til at opmuntre jer at lade vedbenden stå i haven,…

Det var et enormt stykke arbejde: jeg fjernede mængder af ukrudt og forvildet krudt. Så har jeg gravet ned kantsten, så grusvejen ikke flyder ned i det smukke trekantede bede til siden hver gang det regner. Og sådan hurtig plantede jeg to stuelyng (erica gracilis) og en aflægger af en bunddækkende plante (silver-grå løv og…

… ved siden af gaden – lige foran vores hus i Hamburg.

En aften efter en stormfuld dag himlen over haven var absolut fascinerende.

Den overstrømmende blomstring af vores hvide stjernasters fortryller haven sent i året med deres skyer af hvide blomster.

I dette kasse er de meste af vores kartofler. Mange små, men fine: ”Rosa Tannzäpfle”, blå svensker, nogle simple og nogle med lyserød skål hvis navn jeg ikke husker.

Det føles som vi har utallige – egentlig 16 – græskar af forskellige sorter og størrelse. Nu bliver det til bruge dem op, prove nye opskrifter, forære …

I tomat busken vi havde plantet i Rafaelas bed sent i året, er der vokset mange, mange tomater (pomodoro pisan(ell)o). Bagefter kan jeg gerne sige, at mest af dem har overstået modningen hjemme meget godt – der var næsten ingen tab. Derefter vi måde indlægge en pause med tomater 🙂

Det er altid dejlig at se roserne blomstre sent i året, selvom man tanker at de er så modtagelige. OK, busken har næsten intet løv – men blomstrer overdådig smukt. (På baggrunden ses vores ”tør mur” af gamle træstykker.)

Der blev ikke mange japankvæder (chaenomeles) dette år, selvom alle tre buske havde utallige nydelige blomster. Men der var formodentlig ikke mange insekter undervejs på den tidspunkt.

Fantastisk tomat-høst: yderligere ti nogle gule, nogle røde stribede og en par vildt-tomater. Nogle har vi gnasket allerede. Og vi har tre store ”Pomodori pisanelli” so je g dyrker fra frø jeg har samlet in Italien sidste sommer. Wow! Vi har høstet de øvrige blommer – så mange at vi vil aflevere en hel del…