Jeg skal fortælle om en mærkelig bedinstallation, som blev til ved et midlertidigt arrangement.

I foråret ønskede vi at male det såkaldte gæstehus i vores have. Foran den er der et smukt bed med efterårsanemoner, en funkie og en klatrerose, der blomstrer meget smukt rødt. Den var der allerede, da vi overtog haven.

Af sentimentale grunde – og fordi man altid tror, at sådanne ting ikke holder så længe – ville vi ikke rive den ned, så vi flyttede meget forsigtigt dens skud sammen med dens espalier væk fra væggen og satte dem fast midt i bedet.

Bag dem lagde vi planker på mursten, så vi ikke trampede på de stadig meget lave skud af de andre planter.

Derefter malede vi væggen i en flot hvid farve. Heldigvis har vi på denne tid af året stadig nok tøj på, så mødet med rosen ikke er alt for ubehageligt.

Tilbage var at male vinduesrammerne. Til det havde vi først brug for maling. Og som det nogle gange sker, kom der noget på tværs, som holdt os væk fra haven i lang tid.

Og så var “rumdelerrosen” skabt. Den ser ud til at føle sig helt hjemme. Måske skal den bare blive der og få en pænere klatrestativ til at gå sammen med den!

For at citere en supergod bugtaler:

Jeg synes, det er sjovt. 😃