Min anden haverejse

– August 2024 –

Milles have i Sjelborg ved Esbjerg

En havebesøg med cykeltur

Min anden haverejse var egentlig mere en udflugt. For jeg havde allerede været på rejse med familien til øen Fanø. 

Det var en smuk lørdag, da det danske Haveselskab (Haveforening), som jeg også er medlem af, afholdt havefesten med åbne haver. 

I nærheden af Esbjerg (for de uindviede: Fanø ligger lige foran Esbjerg) var der en smuk have at se.

Så min mand og jeg tog en udflugt dertil – vi tog vores lejede cykler, cyklede over øen, tog færgen til fastlandet og cyklede derefter en dejlig tur op ad kysten og lidt mod øst til Sjelborg ved Esbjerg. 

Vi fandt Milles smukke, fortryllende have! Hun var begyndt at omlægge den til en mere naturlig have omkring et år tidligere. Resultatet er en blanding af staude- og vildhave med træer og græsplæner eller stier, hvor der opstår fortryllede rum. 

Omkring og også i selve haven står der et par rigtig gamle træer, blandt andet et æbletræ. Disse gamle træer danner en kraftfuld ramme om Milles havedesign og forbinder samtidig det gamle med det nye og det knudrede med det lette. En vidunderlig blanding!

Med sine bede, græsarealer, stier og siddepladser har Mille skabt en smuk komposition af havestuer med indblik, udblik og udsigt.

Men se bare selv:

Jeg elsker simpelthen de rum i haven, der opstår gennem udsigter: mellem blomsterbede og især, som her, under træer. Rummet skabes også af det vellykkede spil mellem lys og skygge.

Så er der det ovennævnte gamle æbletræ og også et blommetræ – et bevis på, at det nogle gange bare er smukt, når noget ikke er perfekt beskåret:

Hvad man også kan se meget tydeligt på det ene billede: Mille afgrænser græsplænen og blomsterbedene fra hinanden med bånd af gamle sten. Jeg gør det samme i min have, men med gamle mursten, som jeg engang fik foræret da jeg startete med haven. Det er meget smukt og danner struktur.

En meget vellykket kombination – den hvide fredløs
(Lysimachia clethroides, tysk Schnee-Felberich eller Entenschnabel-Felberich – her foretrækker jeg det tyske navn) og “jeg har glemt hvad det er” til.

De dybrøde solhatte (Echinacea purpurea), som Mille havde spredt her og der i bedene, var også meget søde – indimellem så vi venlige røde farvestænk kigge på os:

Den intense, lysende røde farve skiller sig ud fra bedet.

En plante, som jeg straks tog til mit hjerte: kattehale (Lythrum salicaria i sorten ›Blush‹) – på tysk Blutweiderich … Jeg kan faktisk bedre lide det danske navn.

Her kan jeg også straks indrømme, hvorfor mine fotos er så romantisk slørede, mens min mands er helt klare: Faktum er, at et objektiv ikke har brug for solcreme …

Jeg kan også rigtig godt lide dette hjørne: især kombinationen af troldeblomsten (Heuchera) og det røde prydgræs, arrangeret i et hyggeligt hjørne. Den grønne baggrund (her bregne) fremhæver begge dele godt. Og så kan man også sætte sig ned og nyde det!

Jeg har også opdaget noget nyt. Indtil da vidste jeg ikke, at fuchsiaer (visse sorter) også kan overleve i nordiske haver, og jeg blev meget overrasket, da jeg så dem her i haven.

Den vinterhårdføre hæk- eller have-fuchsia (Fuchsia magellanica), der hænger overalt i sin omgivelser og imellem dem.
Fortryllende!

Hvad jeg også synes er rigtig flot hos Mille, er hendes design af staudebedene. De er meget populære (især blandt hobbygartnere), men de er også meget arbejdskrævende. Staudehaver er egentlig ikke lige mig. Oftest generer det mig også, at der er så mange forskellige planter, der virker lidt tilfældige. Mille har blandet græs i sine staudehaver – hovedsageligt prydgræs, de andre kommer jo af sig selv 😉. Det skaber en slags blomstereng, og det kan jeg rigtig godt lide – især det prydgræs!

I hendes store runde staudehave ville jeg personligt nok have placeret en højere græstuf som »substans« i midten. Men det er alligevel smukt på den måde 😀.

Endnu et par meget smukke planter og kombinationer:

Jeg tror, det er kertepileurt (Persicaria amplexicaulis). Den er rigtig smuk sammen med Sankthansurtes (Sedum telephium) blomsterstande og græsser.

Lys-lyserød (jeg elsker denne farve alligevel) hestemynte (Monarda), næsten udblomstret, i tusmørket. Suk.😮‍💨

Et smukt, delikat og vildt hjørne – med hvid kertepileurt (Persicaria amplexicaulis) og prydløg (Allium)(?), dertil en sankthansurt (Sedum telephum) og i baggrunden en hortensia (Hydrangea macrophylla).

En fantastisk plante. Men jeg glemte at spørge Mille, hvad den hedder.

På et tidspunkt havde vi virkelig set alt og vist hinanden alt.

Vi kunne styrke os med kaffe og et stykke kage til hjemturen, sagde farvel til Mille og så kørte vi om aftenen glade på vores cykler næsten direkte om bord på færgen. 

I må undskylde endnu en gang: Hvis I undrer jer over de lidt slørede billeder: Jeg havde engang visket over linsen med en finger, der var smurt ind i solcreme, det er ikke så godt, hrm. 😌 Og i det skarpe sollys bemærkede jeg det ikke. De klare billeder er taget af min mand. 🥰

Kommentarer, spørgsmål, bemærkninger? – Skriv gerne til mig!